Drømmer du om at blive Social Media Manager? Og har du allerede en god forståelse for, hvordan du udnytter de forskellige platformes egenskaber til at skabe relevant content?

Så er du måske vores nye SoMe praktikant!

Som praktikant i Brand Management, vil du sammen med praktikanterne i vores andre afdelinger være med til at opbygge et godt fagligt og socialt fællesskab. Sammen vil I få ansvaret for at arrangere fælles frokoster og to sociale arrangementer kun for praktikanter. Du vil få tilknyttet en mentor, der skal sikre, at du gennem hele dit praktikforløb har en tæt sparringspartner.

Om jobbet

Brand Managements ansvarsområde er blandt andet at definere vores brand på tværs af forskellige sociale medier, og som SoMe-praktikant får du mulighed for at være med til at formidle relevante budskaber og udvikle værdiskabende content, der er baseret på dataindsigter, kreative idéer og et fængende sprog.

Du får både lov til at dykke ned i de ugentlige driftsopgaver, men vi forventer også, at du kan og har mod på at tænke nyt og være en del af udviklingsopgaverne i teamet.

Og så forventer vi selvfølgelig, at du er lige så passioneret, som vi er, og at du kan lide at have det sjovt, når du går på arbejde.

Du kan forvente følgende arbejdsopgaver

Udarbejdelse af contentplan for vores sociale medier og afsøgning af mulighederne for eventuelt nye udviklingsområder.

Udvikling af værdiskabende SoMe-content.

Eksekvering af vores SoMe-aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Udvikling og optimering af content til vores øvrige digitale platforme.

Monitorering og tracking af performance.

Du får en grundig oplæring, skriveerfaring, konstruktiv feedback og færdigheder i forskellige digitale tools, som vi benytter i vores arbejde

Vi leder efter disse kvalifikationer

Du følger med på sociale medier og ved, hvad der trender - særligt på TikTok.

Du er idérig og har en god forståelse for, hvad der virker på sociale medier.

Du arbejder struktureret og er ikke bange for at tage initiativ til selv at sætte ting i gang.

Du har en vindermentalitet - og så vægter du tredje halvleg sammen med dine kolleger højt.

Du skriver fængende og kan begå dig flydende på dansk og engelsk.

Du har gerne lidt erfaring med videoproduktion og redigering f.eks. i CapCut eller anden app.

Hvad vi kan tilbyde dig

Det faglige: Ambitioner, drive og fokus kan mærkes i hele huset. Vi står sammen om at blive verdensmestre som firma og brand.

Det sjove: Hos os har vi mere end én yndlingskollega. Vi griner sammen hver eneste dag både af os selv og hinanden, og så elsker vi at holde 3. halvleg.

Det blærede: Vi er en Gazelle virksomhed i vækst, som forsøger at slå vores egne rekorder hvert eneste år.

Det åbenlyse: Kække bemærkninger fra din omgangskreds om din arbejdsplads bliver hurtigt hverdag. Til gengæld bliver det endnu hurtigere vendt til beundring, når du fortæller, hvor opturs-agtigt det er at arbejde hos Sinful!

Praktisk Info

Ansøgningsfrist: Snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Start: Januar 2025.

Arbejdssted: Højbjerg, Aarhus.

Praktikforløbet er ulønnet, men vi tilbyder et praktikprogram med bl.a. gratis frokostordning, en mentorordning og mange sociale arrangementer.

Ved spørgsmål kontakt Alexandra Balshøj, på: alexandra.balshoej@sinful.com

Om Sinful

Sinful er Nordeuropas største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Det er os, der sætter barren, og vi sætter den højt, hvilket betyder, at vi driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Tyskland og Storbritannien.

Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015-2022 samt e-handelspriser i 2017 og 2018.

Vi er omkring 130 ambitiøse kolleger, som alle indeholder vores fem kerneværdier: Ligefrem, uhøjtidelig, ejerskab, kampgejst og tredje halvleg. Det betyder, at når vi hver eneste dag arbejder på at inspirere mennesker til mere kærlighed, leg og intimitet, er arbejdet både sjovt og indholdsrigt. Det er derfor altafgørende for os, at dine smil sidder løst, at dit sind er åbent, og at din natur er legende.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.

Last updated on Sep 2, 2024